For at give dig den bedst mulige oplevelse anvender denne hjemmeside cookies. Ved fortsat at bruge hjemmesiden, eller ved at blive her, accepterer du vores brug af cookies i overensstemmelse med vores Fortrolighedspolitik. Lær mere, herunder hvordan du administrerer cookies her.

Parker udnævner AVN Hydropower A/S til "Authorized Repair Center" for pumper og motorer

Flere multinationale virksomheder gennemgår i disse år en transformation, hvor de omorganiserer hele virksomhedsstrukturen.

Det gælder således også for Parker Hannifin Corporation, som er verdens førende inden for ”Motion & Control” teknologier med lokationer i over 50 lande.
Siden implementeringen af koncernens distributionsstrategi for mere end 10 år siden har virksomheden løbende tilpasset sine processer og kompetencer for at sikre større tilgængelighed af produkter og serviceydelser gennem værdifulde partnere.

Parker Hannifin Danmark har, som en naturlig udvikling heraf, valgt at outsource reparationer og service af hydrauliske pumper og motorer.
Dette bliver i fremtiden varetaget af firmaet AVN Hydropower A/S, som er udnævnt til autoriseret Parker service- og reparationscenter, ”Authorized Repair Center” (ARC), for Parker’s hydrauliske pumper og motorer.

Ifølge - Per Brock, som er Channel Manager Distribution for Parker Hannifin Danmark, så har det været et helt naturligt valg, at udvælge AVN Hydropower til fremadrettet at varetage deres aktiviteter i Danmark. ”Vi har haft et tæt samarbejde med AVN Hydropower i mange år, og jeg er overbevist om, at de kan løfte opgaven. Det har især været vigtigt for os, med udvælgelsen af AVN Hydropower, at vi fortsat kan give vores danske Parker kunder den samme tryghed og høje serviceniveau, som de hidtil har været vant til”.

Hos AVN Hydropower, der har hovedsæde i Esbjerg, er der også begejstring for udnævnelsen. AVN Hydropower’s montører har nu gennemgået et særligt kursus i Parkers pumpe- og motorprogram og er således blevet certificeret, så alle sejl er sat til for at give Parker kunderne den bedste service i fremtiden.

AVN Hydropower har - foruden et stort hydraulikteam - en stor viden, når det kommer til service, test og reparation af hydrauliske pumper og motorer. AVN Hydropower har også eget slangeværksted, testbænke og et stort reservedelslager, hvilket gør dem i stand til at løse enhver hydraulikopgave hurtigt og effektivt.

Om Parker Hannifin
Parker Hannifin Danmark er en del af Parker Hannifin Corporation, som er en Fortune 250 global leder inden for ”Motion & Control” teknologier. I over 100 år har virksomheden været med til at skabe sine kunders succes på en bred vifte af forskelligartede industrielle markeder samt inden for luftfart.